God ledelse bliver til sund kultur
I Norlys er ledelse en topprioritet. Alle ledere i koncernen skal være rollemodeller for god adfærd og ambitiøse mål. Vi tror nemlig på, at vores kultur vokser ud af måden, vi leder virksomheden på.
Principperne bag vores ledelse
Vi tror på, at gode medarbejdere søger mod virksomheder med en sund kultur. Derfor er vi ikke bare optagede af at skabe resultater, men også af måden, vi gør det på.
Denne tankegang har taget form som fire ledelsesprincipper, der er drivkraften bag al ledelse i Norlys. Her introducerer vi dig til principperne ét for ét.
1.
Vi går forrest – og skaber følgeskab
Mennesker følger mennesker. Vi følger ikke eksamensbeviser, smarte ord eller lange PowerPoint-præsentationer. Vi følger nogen, der kan inspirere os, som vi kan spejle os i – noget, der giver mening.
Derfor deltager alle ledere i Norlys på vores ledelsesakademi, hvor de udvikler deres personlige lederskab og får indsigt i deres indvirkning på andre mennesker. På den måde kan vi udvikle ledere, der samler medarbejderne og får det bedste frem i den enkelte.
Hverken feedback eller uddannelse stopper efter ledelsesakademiet. Vi investerer nemlig løbende i ledelse og afholder både månedlige og årlige udviklingssamtaler.
2.
Vi tænker koncernen først – og bekæmper silotænkning
Norlys er en andelsejet virksomhed, der er her for et større formål – og det formål er fællesskab. Det er vores fornemmeste opgave at skabe værdi for vores andelshavere og give danskerne et grønnere Danmark med bedre digitale muligheder og oplevelser for alle.
Det formål kommer før alt andet. Og det er fælles for hele koncernen. Hvis vi skal opfylde det, er det afgørende, at vi ikke fortaber os i silotænkning, egne mål og intern konkurrence. Derfor har vi fokus på, at vores handlinger tjener det fælles bedste.
3.
Vi sætter det bedste hold – og udvikler vores medarbejdere til fremtiden
I Norlys består vores teams af nysgerrige og ansvarsfulde holdspillere, der tør tænke anderledes. Men selvom vi er fælles om et nysgerrigt og ansvarsfuldt mindset, er der plads til forskelligheden. Vi ved nemlig, at et godt hold ikke består af mennesker, der ligner hinanden – men af mennesker, som komplementerer hinanden.
Derfor prioriterer ledere i Norlys at sammensætte hold, der står stærkt i fællesskab. Det betyder ikke, at du aldrig løber med stafetten selv. Men det betyder, at du altid har din leder og dit team i ryggen.
4.
Vi jagter ambitiøse mål – og skaber resultater gennem stærk eksekvering
Norlys er Danmarks største energi- og telekoncern. Og det forpligter. Med mere end 750.000 andelshavere og 1,7 mio. kundeforhold skylder vi at levere solide resultater – hele tiden.
Det kræver, at ledere og medarbejdere står sammen i indsatsen for, at vi som koncern kommer i mål. Og det sammenhold bygger på et fælles sprog og en fælles retning. Derfor har du i Norlys månedlige 1:1-samtaler med din leder og en årlig samtale med fokus på din udvikling, performance og trivsel.
Vores ambitiøse mål handler nemlig både om høj performance, høj arbejdsglæde og en adfærd, der altid afspejler vores fælles værdier.
“Min leder ånder mig aldrig i nakken, men døren står altid åben – både for faglig sparring og andet, jeg kan have brug for at vende.”
Rebecca Overgaard Jensen, Produktkonsulent
“I Norlys er vores ledelsesstil i høj grad præget af tillid til den enkeltes faglighed, viden og dømmekraft.”
Lise Bering, Direktør Salg & Produkter
Niels Duedahl om stærk ledelse
Lyt med på vores podcast, hvor adm. direktør Niels Duedahl sætter ord på de vigtigste kompetencer hos en leder.
Fem gode grunde til at arbejde i Norlys
Der er mange gode grunde til at arbejde i Norlys. Her har vi samlet fem af de bedste.
Du er en del af noget større
I Norlys kæmper vi for et grønnere og mere digitalt Danmark. Vi investerer blandt andet i vedvarende energi, udbredelse af fibernettet og udvikling af elnettet, så det er klar til fremtidens elbaserede løsninger.
Vi indgår partnerskaber, der løfter andre fællesskaber, og donerer millioner af kroner til grønne, digitale og velgørende initiativer. Vil du være med? Så lad os sammen skabe forandring gennem fællesskab.
Du er selv med til at sætte rammerne
Du er et helt menneske med både et privatliv og et arbejdsliv – og det hele skal gå op i en højere enhed. Derfor har du mulighed for at tilrettelægge din arbejdsdag, så den passer bedst muligt til dine møder og opgaver, dit team og din hjemmefront.
Det kan for eksempel være, du tager en hjemmearbejdsdag ind imellem, skifter mellem vores lokationer eller forskyder din arbejdstid et par timer, når det er nødvendigt.
Din markedsværdi stiger
Norlys er i konstant udvikling – og det skal du selvfølgelig også være. Derfor investerer vi i din vækst, mens du er hos os. Du skal være mere værd på markedet, når du forlader os, end da du kom. Det betyder, at her er plads til at fejle, lære og vokse.
Måske drømmer du om at specialisere dig inden for dit område, prøve noget helt nyt – eller om at blive leder? Hvis du har lysten og evnerne, giver vi dig mulighederne.
Du mærker sammenholdet
Hos Norlys er fællesskab ikke bare noget, vi taler om. Det er noget, vi er. Koncernen er født ud af andelstanken, så fællesskabet løber i vores årer.
Som medarbejder mærker du det gennem den faglige sparring, åbenheden over for forskellighed, den livlige summen ved kaffemaskinerne og en fælles værdi om, at vi alle tager ansvar for mere end os selv. Vi ved nemlig, at vi kan mere i flok end hver sig.
Du går glad på arbejde – og kommer glad hjem
Trivsel og resultater går hånd i hånd. Så enkelt er det. Vi ved det, fordi vi hvert år måler arbejdsglæden i hele koncernen – og ligger top in class.
Så det, at du har lyst til at møde ind om morgenen er ikke noget, vi bare krydser fingre for. Det er noget, din leder løbende bliver målt på. Vi tror nemlig på, at den gode trivsel har rod i den gode ledelse.
”Såvel arbejdsglæden som ledelseskvaliteten ligger meget højt i Norlys, når vi sammenligner med lignende virksomheder – både nationalt og internationalt. Faktisk så højt, at de er 'top-in-class' blandt Ennovas kunder.
Det, som efter min erfaring er mest imponerende, er, at Norlys hæver resultaterne år efter år. Det vidner om, at man tager det at gå glad på arbejde seriøst og investerer i god ledelse.”
Anders Filtenborg, Director, Ennova – betroet partner på medarbejderløsninger
Her går ansvar og mandat hånd i hånd

Ledige stillinger
Vi har altid brug for nye, lyse hoveder, der kan være med til at udleve vores ambitioner. Er du ét af dem?
Se vores ledige stillingerSådan kan dit job se ud hos Norlys
Du kan læse om medarbejdernes oplevelse af at være ansat i Norlys inden for forskellige jobområder.
Se mere her
Sådan forløber ansøgningsprocessen
I Norlys følger vi fem trin, når vi ansætter nye medarbejdere. Få et indblik i ansøgningsprocessen.
Se mere herVærdierne, der guider os
Vores kultur hviler på et stærkt fundament af værdier, som til enhver tid guider vores adfærd: fællesskab, ansvarlighed og nytænkning.
Du vil sikkert opleve, at du også hurtigt får det særlige Norlys-DNA ind under huden.

Fællesskab er en del af vores historie og ligger dybt forankret i vores DNA som andelsejet selskab. Derfor sætter vi altid fællesskabet før os selv.
Internt hjælper vi hinanden og er bevidste om, at vi kan mere i flok end hver for sig.
Sammen sætter vi skub i en bevægelse, der skal være med til at definere fremtiden for den enkelte og det danske samfund.

Vi forstår værdien i at agere ansvarsfuldt – både i forhold til vores kunder, samfund og planet.
Det betyder fx, at vi ikke tager forhastede beslutninger, men har en grundig, empatisk og holistisk tilgang til de opgaver og udfordringer, vi står overfor.
Vi tager ikke kun stilling til, hvordan vores teknologi, produkter og services virker, men også hvordan de påvirker.

Vores forretning bygger på forandring og nytænkning. Efter mere end 40 fusioner på 20 år er vi fortsat drevet af at gøre tingene bedre. Selv når udviklingen kan være overvældende, er vi dem, der navigerer trygt i forandringerne og forstår at se muligheder på kundernes vegne.
Vi er nysgerrige, og vi tør gå nye veje for at træffe ansvarlige beslutninger, som har positiv effekt både i morgen og om 30 år – for flere og til et fælles bedste.
Om Norlys
Norlys er Danmarks største energi- og telekoncern. Vi har 100 år på bagen, cirka 1,7 mio. kundeforhold, mere end 800.000 andelshavere og knap 3.000 medarbejdere. Vi arbejder målrettet for grøn og digital omstilling af hele vores samfund.
Se mere om os