Karriere hos Norlys
Norlys er landets største energi- og telekoncern. Vi er en andelsejet virksomhed, der skaber forandring i samfundet gennem vores stærke fællesskab.
Vi handler fremsynet og innovativt, men samtidig samvittighedsfuldt på vores kunders og samfundets vegne. Med ansvarlig nytænkning tror vi nemlig på, at der er grund til optimisme.
Tror du på det samme? Læs her om Norlys som arbejdsplads.
Ledige stillinger
Vi har altid brug for nye, lyse hoveder, der kan være med til at udleve vores ambitioner. Er du ét af dem?
Fem gode grunde til at arbejde i Norlys
Der er mange gode grunde til at arbejde i Norlys. Her har vi samlet fem af de bedste.
Du er en del af noget større
I Norlys kæmper vi for et grønnere og mere digitalt Danmark. Vi investerer blandt andet i vedvarende energi, udbredelse af fibernettet og udvikling af elnettet – og donerer millioner af kroner til grønne, digitale og velgørende initiativer.
Du sætter rammerne
Du er et helt menneske med både et privatliv og et arbejdsliv – og det hele skal gå op i en højere enhed. Derfor har du mulighed for at tilrettelægge din arbejdsdag, så den passer bedst muligt til dig, dine kollegaer og familie.
Du bliver mere værd
Norlys er i konstant udvikling – ligesom du er. Måske drømmer du om at specialisere dig inden for dit område, prøve noget helt nyt – eller om at blive leder? Hvis du har lysten og evnerne, giver vi dig mulighederne.
Du styrker sammenholdet
Hos Norlys er fællesskab ikke bare noget, vi taler om. Det er noget, vi er. Koncernen er født ud af andelstanken, så fællesskabet løber i vores årer. Vi ved nemlig, at vi kan mere i flok end hver sig.
Du mærker glæden
Trivsel og resultater går hånd i hånd. Vi ved det, fordi vi måler arbejdsglæden i hele koncernen – og ligger top in class. Du skal have lyst til at møde ind om morgenen. Vi tror på, at god trivsel har rod i god ledelse.
Vi kæmper for at forløse menneskers potentiale. Også dit
Sådan kan dit job se ud hos Norlys
Du kan læse om medarbejdernes oplevelse af at være ansat i Norlys inden for forskellige jobområder.

Sådan forløber ansøgningsprocessen
I Norlys følger vi fem trin, når vi ansætter nye medarbejdere. Få et indblik i ansøgningsprocessen.
Se mere her
Her er folk bare lidt gladere
Arbejdsglæde er ikke bare noget, vi taler om. Det er noget, vi arbejder på at forbedre. Hver evigt eneste dag – og det er vi heldigvis dygtige til:
”Såvel arbejdsglæden som ledelseskvaliteten ligger meget højt i Norlys, når vi sammenligner med lignende virksomheder – både nationalt og internationalt. Faktisk så højt, at de er 'top-in-class' blandt Ennovas kunder.
Anders Filtenborg, Director, Ennova – betroet partner på medarbejderløsninger
God ledelse bliver til sund kultur
Hos Norlys tror vi på, at den sunde kultur, de stærke resultater og den oprigtige arbejdsglæde starter ét sted: ved den gode ledelse.
Værdierne, der guider os
Vores kultur hviler på et stærkt fundament af værdier, som til enhver tid guider vores adfærd: fællesskab, ansvarlighed og nytænkning.
Du vil sikkert opleve, at du også hurtigt får det særlige Norlys-DNA ind under huden.
Fællesskab
… er en del af vores historie og ligger dybt forankret i vores DNA som andelsejet selskab. Internt hjælper vi hinanden og er bevidste om, at vi kan mere i flok end hver for sig.
Sammen sætter vi skub i en bevægelse, der er med til at definere fremtiden for den enkelte og det danske samfund.
Ansvarlighed
… både i forhold til vores kunder, samfund og planet. Det betyder, at vi har en grundig, empatisk og holistisk tilgang til de opgaver og udfordringer, vi står overfor.
Vi tager ikke kun stilling til, hvordan vores teknologi, produkter og services virker, men også hvordan de påvirker.
Nytænkning
… er det vi bygger vores forretning på. Efter mere end 40 fusioner på 20 år er vi fortsat drevet af at gøre tingene bedre.
Selv når udviklingen kan være overvældende, er vi dem, der navigerer trygt i forandringerne og forstår at se muligheder på kundernes vegne.
Sammen lyser vi fremtiden op
Norlys er Danmarks største energi- og telekoncern. Med 100 år på bagen, cirka 1,7 mio. kundeforhold, 800.000 andelshavere og mere end 3.000 medarbejdere arbejder vi for et grønnere og mere digitalt Danmark. Det er et enormt ansvar. Måske vil du være med til at løfte det?
Se mere om os