Danmarks Indsamling 2023
Sikke en kamp af Håndboldherrerne i en noget utraditionel trøje, som var langt fra rød og hvid. Ingen skal stå uden for fællesskabet, så vi er stolte over, at vi sammen har kunne bidrage til opmærksomheden på Danmarks Indsamling og udsatte børn i hele verden.
Byd på Håndboldherrernes unikke trøjer
Vil du sikre dig en af de helt unikke trøjer, som udelukkende er produceret til kampen mod Saudi-Arabien for at bidrage til Danmarks Indsamling 2023?
Følg med på Lauritz.com og find din yndlingsspillers trøje og giv et bud, så det kan blive din. Men skynd dig - konkurrencen udløber 4. februar 2023.
Byd herDesignkonkurrencen
Med udgangspunkt i vores hovedsponsorat med Håndboldherrerne besøgte vi i september måned seks landsholdsspillere i Flensborg. I fællesskab med Puma, Dansk Håndbold Forbund og spillerne ønskede vi at skabe opmærksomhed og indsamle penge til Danmarks Indsamling 2023 på vores helt egen unikke måde. Vi lod spillerne kæmpe mod hinanden om at designe den helt unikke landsholdstrøje, som de spillede i den 7. januar i kampen mod Saudi-Arabien.
Efter kampen blev trøjerne signeret og sendt på auktion for at skaffe penge til udsatte børn i hele verden.
Samfundsansvar på utraditionel vis
Afsættet var at tage samfundsansvar og hjælpe udsatte børn i hele verden på utraditionel vis. Vi ønskede at få Håndboldherrerne til at forholde sig til verdensmålene ved at designe en trøje, som afspejlede deres prioriteter for udsatte børn i verden.
Alle verdensmålene er symboliseret i form af forskellige farver, men trøjen kunne ikke bære dem alle. Der måtte derfor laves til- og fravalg. Konkurrencelysten var høj – også selvom der var mange dilemmaer. Der var symbolikken i form af farverne for verdensmålene, men i høj grad også en hensyntagen til, hvilke farver Håndboldsherrernes konkurrenter har i deres spillerdragter.