En komplet og gennemtænkt ladeløsning

Hos Norlys forhandler vi tre typer af ladestandere, alle af mærket EVBox. Du kan betjene dine ladestandere med vores Norlys Opladnings-app eller via ladekort/ladebrik. Desuden får du fuldt overblik over belægning og forbrug med vores online forretningsplatform.

Du vælger selv, om dine ladestandere skal være offentlig tilgængelige eller skjulte, og du styrer selv din ladepris ved at skrue på forskellige taksttyper. Vi klarer afregningen af dine ladekunder, og du modtager fortjenesten på månedlig basis på én samlet regning.

tablet-ikon
Sæt en ladepris på egne vilkår
Giv noget ekstra til elbilisterne
Vær en del af den grønne omstilling

Vælg mellem tre typer ladestandere


Du vælger mellem tre typer af ladestandere, som alle kan kombineres i din samlede ladeløsning. En lille lader med ét udtag, en større lader med to udtag og en kraftfuld lynlader. På den måde kan du både møde behovet hos de brugere, der lader i længere tid, og hos dem der skal hurtigt videre.

Den lille og smarte lader

Vores Elvi ladeboks er perfekt til den mindre arbejdsplads med få brugere. Med en ydeevne på 11 kW – og mulighed for at tilkøbe opgradering til 22 kW – giver Elvi en rækkeevne på mellem 60-120 km efter en times opladning. Elvi egner sig derfor bedst til de længere ladninger, fx i løbet af en arbejdsdag.

Elvi er en fiks lille sag med en vægt på 6 kilo - og med et ladekabel på hele 6 meter, er det nemt at finde et godt sted til boksen. Både ladekablet og ladeboksen kan uden problemer klare temperaturer fra -25 grader til 45 gader.

Elvi er let at betjene og giver dig mulighed for både fjernstyring, overvågning og automatisk start.

Den populære og fleksible lader

Vores Double BusinessLine ladestander har to praktiske udtag, der giver mulighed for opladning af to elbiler på samme tid. Hvert udtag er på 22 kW, hvilket givet mulighed for at lade omkring 120 kilometer i timen.

Ladestanderen er en smart sag, vejer bare 12 kilo og kan klare temperaturer fra -25 til 45 grader. Den kan installeres på en væg eller fritstående på en pæl. Ladestanderen understøtter både 1-faset og 3-faset opladning og kan fjernstyres og overvåges digitalt.

Ladestanderen har intelligent lastbalancering, hvilket sikrer optimal udnyttelse af strømkapaciteten - og begrænser udgifter til udvidelse af ledningsnettet.

Lynladeren til de korte besøg

Lynladeren er den bedste løsning til de brugere, der lader på farten eller aflægger kortere besøg. Ladestanderen kommer med to udtag, så to biler kan lade samtidig.

Kontakt os for mere info om vores lynladere. 

Hvad sker der, når du har bestilt en ladestander?

Med en ladeløsning fra Norlys kan du

  • Vælge om dine ladere skal være skjulte eller offentlig tilgængelige
  • Sætte prisen på dine ladere - du vælger mellem/kombinerer en kWh-takst, en minuttakst og en opstartstakst
  • Se data på lademønstre og indtjening
  • Oplade via RFID-kort, ladebrikker eller app
  • Få Norlys til at klare afregningen af dine gæster
  • Få fuld refusion af elafgiften helt automatisk
  • Nyde godt af vores kundeservice og 24/7-åbne tekniske support

Skræddersyet installation

Hos Norlys hjælper vi gerne din virksomhed med en fremtidssikret ladeløsning. Alt efter dine behov etablerer og installerer vi ladestandere til elbiler og plugin-hybridbiler. Vi har forskellige muligheder, og vi hjælper med alt fra vejledning til teknisk support af ladestanderne.

Alle forløb bliver skræddersyet, da ikke to virksomheder er ens. Noget, der dog hver gang følger samme krav og retningslinjer, er etablering og installation, som udføres af vores erfarne og autoriserede elektrikere. Det giver dig en fejlfri installation.

Norlys eller Norlys’ installatør vil altid vejlede dig, før installationen bliver sat i gang. På den måde får du en ladestanderløsning, der giver mening for din virksomhed.

Sådan kommer du i gang uden store startomkostninger

Gennem Nordea Finance tilbyder vi billig og fleksibel finansiel leasing af både ladeløsning, installation og ampereudvidelse.

 

Kontakt os for at høre mere.

Er du elektrisk efter en (eller flere) ladestander(e) i din virksomhed?

Vi hjælper dig med at skræddersy en ladeløsning, der passer til virksomhedens behov nu - og som nemt kan skaleres, hvis der bliver brug for det. Kontakt os for en uforpligtende snak omkring jeres muligheder.



Vil du vide, hvordan vi behandler vores data? Læs vores persondatapolitik