Forstå din gasregning

Vi vil gerne hjælpe dig med at forstå hvorfor din gasregning ser ud, som den gør. Her kan du finde svar på en række spørgsmål, som vi håber, kan gøre din gasregning lettere for dig at overskue.

Saadan Forloeber Ansoegningsprocessen

Derfor ser din gasregning ud, som den gør 

Vi guider dig gennem din gasregning side for side, så du får du svar på, hvad de forskellige poster, begreber og beskrivelser på din gasregning betyder. På den måde får du et bedre indblik i, hvad du reelt betaler for. 

Din regning fra Norlys består af:

  • En samlet oversigt over, hvad du skal betale
  • En opgørelse af dit reelle gasforbrug
  • En acontoregning for det aktuelle kvartal (acontoraten). Dette beløb er et estimat baseret på tidligere forbrug eller de oplysninger, vi har modtaget ved din bestilling.

Side 1

Her får du overblik over det samlede beløb, som du skal betale. Medmindre andet er aftalt, modtager du en gasregning 4 gange årligt. Første side indeholder:

  • en opgørelse af dit gasforbrug for forrige periode.
  • et acontobeløb, der er beregnet på baggrund af dit forventede forbrug.

Differencen mellem disse to poster viser, om du skal betale ekstra eller have penge retur.

Regningens første side indeholder desuden dit kundenummer samt din pinkode, som du skal bruge for at kunne logge på Mit Norlys.

 

Side 2

På side to finder du en udspecificeret opgørelse, hvor du kan se de forskellige poster, som din samlede gaspris består af.

Du betaler både til dit energiselskab, men også til Energinet på din gasregning. Dit abonnement og din konkrete gasaftale, fx SpotPris, fremgår af de øverste linjer under specifikationen af posterne.

Derudover betaler du også transmission til Energinet og til sidst moms - altså to poster til staten, som hverken du eller dit energiselskab har indflydelse på.

 

Side 3

Her kan du se, hvor meget du skal forudbetale for den kommende periode. Estimatet er baseret på de samme poster som på side 2.

 

Sådan kan du betale din gasregning

Du kan betale din gasregning hos Norlys med nedenstående betalingsmetoder:

Bemærk, at der vil blive pålagt et betalingsgebyr afhængig af betalingsmetode. Se mere om gebyr her.

 

Det betyder posterne på regningen


Når du kigger på din gasregning, vil du se, at den består af en række forskellige poster.
Vi gennemgår her, hvad de forskellige poster dækker over.

Naturgas VariabelPris (eller anden gasaftale med Norlys)

Er navnet på dit gasprodukt og dækker over din betaling for gas i perioden.

Abonnement, Norlys Energi

Dækker dit abonnement hos Norlys i den angivne periode.

Transmission

Dækker omkostninger til selve transporten af gas i Energinets ledninger og de udgifter, der kan være forbundet med transporten. Prisen for transmission fastsættes en gang årligt af Energinet.

Distributionsabonnement

En fast abonnementspris til dit distributionsselskabet Evida.

Distributionstarif

Betaling til dit distributionsselskab Evida for transporten af gassen i den del af naturgasnettet, som ejes af dem. Afregnes pr. m³ gas, du bruger.

Nødforsyningstarif

Opkræves af dit distributionsselskab Evida på vegne at Energinet. Alle danske forbrugere er med til at betale for det nødforsynings-beredskab, som Energinet er forpligtet til at sikre. Afregnes pr. m³ gas, du bruger.

Naturgasafgift, NOx-afgift og Co2-afgift

Alle tre er energiafgifter til staten. De fastsættes af staten og skal betales uanset, hvem du vælger som gasleverandør. Afregnes pr. m³ gas, du bruger.

Du modtager to regninger for dit gasforbrug

Fra den 1. maj 2023 modtager du to adskilte regninger for dit gasforbrug:

  • En regning for dit gasforbrug fra Norlys

  • En regning for distributionen af dit gas fra Evida

Ændringen sker, fordi aftalen om fælles fakturering mellem Norlys som forsyningsselskab og distributionsselskabet Evida ophører.